
Marcos Morau / Ballet Nacional de España
Afanador
København Danser glæder sig til at præsenterer endnu et overdådigt mesterværk af den internationalt toneangivende koreograf og iscenesætter Marcos Morau. Efter succesen med forestillingen Sonoma i foråret 2025, vender Morau tilbage til København — denne gang med Afandor, som er hans første samarbejde med Ballet Nacional de España.
Morau har hentet inspiration til værket fra fotobøger af den colombianske fotograf Ruvén Afanador, med titlerne Ángel Gitano og Mil Besos. Afanadors teatralske stil passer perfekt til Marous elegante og dramatiske univers, og de to kunstnere deler en surrealistisk og filmisk kvalitet i deres arbejde, der gør dem til et ægte drømmepar.
Afanadors fotografier af flamencodansere, taget under fotosessioner i det andalusiske Spanien, bliver af Morau omsat til bevægelse — en blanding af traditionel spansk dans og hans egen karakteristiske stil. De sort-hvide billeder har også inspireret scenografien (af Max Glaenzel), lyssætningen (af Bernat Jansà) og kostumerne (af Silvia Delagneau). Komponist Juan Cristóbal Saavedras elektroniske og slagkraftige musik anvender klokker, påsketrommer og -sange samt flamencoguitarer og -stemmer for at fremkalde Andalusiens ånd.
Dramaturgisk fremstår Afanador som endnu et eksempel på Marcos Moraus enestående og unikke kunstneriske stemme. I en ledsagende tekst til værket skriver han:
“Hvis traditionens elementer pr. definition skaber tryghed, hvad sker der så, når de bliver mærkelige og uigenkendelige? (…) Jeg vil gerne have, at folk kommer og ser os i dét sindelag – ligesom i visse drømme, hvor vi genkender steder, mennesker og landskaber – og uden at forstå de konkrete hændelser, ved vi, at det i virkeligheden handler om os selv.”
Som publikum kan vi måske ikke besvare Morau’s spørgsmål om, hvad der sker, når traditionens elementer bliver alt andet end traditionelle. Men vi kan i høj grad nyde frugten af hans brillante undersøgelser – som i dette værk: en drømmende flugt ind i det på én gang fremmede og velkendte landskab, der er Afanador.
Om
Siden han grundlagde La Veronal i 2004, har han ført kompagniet frem som en af de mest markante aktører på den europæiske dansescene. I 2013 modtog La Veronal Den Nationale Dansepris fra det spanske kulturministerium.
La Veronal, rost af internationale kritikere og modtager af adskillige priser, har optrådt på nogle af verdens mest anerkendte teatre og festivaler i mere end tredive lande – herunder Théâtre National de Chaillot i Paris, Biennale di Venezia, Festival d’Avignon, Tanz im August i Berlin, RomaEuropa Festival, SIDance Festival i Seoul, Sadler’s Wells i London og Danse Danse i Montréal, blandt mange andre.
Ud over sit kontinuerlige arbejde med La Veronal samarbejder Marcos Morau også som gæstekunstner med førende kompagnier og teatre verden over, hvor han skaber nye værker i krydsfeltet mellem scenekunst og dans. Disse omfatter blandt andet Nederlands Dans Theater, Ballet de l’Opéra de Lyon, Les Grands Ballets Canadiens, Den Kongelige Danske Ballet og the Royal Ballet of Flanders. Siden 2023 har han desuden været associeret kunstner ved Staatsballett Berlin, som er tilknyttet Deutsche Oper, Komische Oper og Staatsoper Unter den Linden.
Morau fortsætter sin kunstneriske udvikling med en enestående karriere som koreograf og iscenesætter som nyligt udnævnt huskoreograf i både Nederlands Dans Theater og Staatsballett Berlin, hvilket cementerer hans position som en af vor tids helt store skabere indenfor dansens verden.
Credits
Original concept and artistic direction Marcos Morau Choreography Marcos Morau & La Veronal, Lorena Nogal, Shay, Partush Jon López, Miguel Ángel Corbacho Dramaturgy Roberto Fratini Set design Max Glaenzel Set production Mambo Decorados y May Servicios para Espectáculos Costume design Silvia Delagneau Costume production Iñaki Cobos Musical composition Juan Cristóbal Saavedra Special collaboration with Maria Arnal Music for Mineras and Seguiriya Enrique Bermúdez y Jonathan Bermúdez Lyrics for Temporeras, Trillas, Livianas Bamberas and Seguiriyas Gabriel de la Tomasa Lighting design Bernat Jansà Design and production of electronic devices José Luis Salmerón of CUBE PEAK Audiovisual design Marc Salicrú Photography Ruven Afanador Hairpieces Carmela Cristóbal Fascinators JuanjoDex - Hairdressing consultant: Manolo Cortes Makeup consultant Roció Santana Footwear Gallardo AFANADOR WORLD PREMIERE 1 December 2023, Teatro de la Maestranza, Seville











FAQ
Se også







