
Chiara Bersani
Michel – The Animals I Am
Efter at have skabt en lang række soloværker udvider den italienske koreograf og danser Chiara Bersani sit koreografiske univers. I Michel – The Animals I Am åbner hun for et kor af ikke-normative kroppe og udfolder sit arbejde i et nyt, kollektivt format.
Michel – The Animals I Am udspringer af Chiara Bersanis ønske om at omdanne undtagelsen til kollektivitet; en intim gestus til en korbegivenhed.
Forestillingens titel henviser til den anerkendte jazzpianist Michel Petrucciani (1962-1999), der havde samme genetiske lidelse som Bersani. Henvisningen handler ikke om at fremhæve hans kunstneriske geni, men om at samle en mangfoldighed – som for at sige: se, der er mange af os.
På scenen bliver tre italienske performere, der samarbejder med koreografen for første gang, til “et kor af mange Michels, mange brilliante mennesker med ikke-normative kroppe”.
Michel – The Animals I Am handler også om en bredere kollektiv indsats: om at skabe veje, hvorpå kunstnere med handicap kan vokse, arbejde og blive set.
Dansehallerne præsenterer Michel – The Animals I Am som en del af festivalen OPENINGS. Med festivalen åbner vi op for internationale forestillinger i særklasse og stærke nationale talenter. For et bredt spektrum af dansende kroppe: Ældre kroppe, mindre kroppe, kroppe med forskellige former og farver. For det ikoniske og det overraskende. For andre perspektiver. OPENINGS fejrer danseglæden og gør dans tilgængelig for alle.
Om
Chiara Bersani er en italiensk scenekunstner og koreograf, der udforsker kroppens politik og hvordan de billeder, vi skaber, interagerer med samfundets fortællinger. Hendes forskning er baseret på begrebet »den politiske krop« og skabelsen af praksisser, der har til formål at træne dens tilstedeværelse og handling. Som aktivist arbejder Chiara med tilgængeligheden for handicappede kunstnere inden for scenekunsten. Hendes »manifest« for denne forskning er Gentle Unicorn, en performance, der blev inkluderet i Aerowaves. Ved siden af sin kunstneriske praksis og sit aktivistiske arbejde er hun dybt engageret i kuratorarbejde.
I 2018 modtog hun Ubu-prisen for bedste performer under 35 år. I 2020 var hun medstifter af Al.Di.Qua.Artists, en faglig forening for kunstnere med handicap. For sin aktivisme blev hun nomineret til Black Carpet Awards og Diversity Awards i 2023. Hendes første soloudstilling, Deserters, blev præsenteret på Kunsthaus Baselland i 2023. I 2025 modtog hun ANTI Festival International Prize for Live Art i Kuopio, Finland. Hun er associeret kunstner ved Triennale Milano Teatro for perioden 2025-2027.
Credits
Koncept, koreografi Chiara Bersani Medvirkende Anna Maria Pes, Annalisa Frascari, Carolina Ellero Lysdesign og teknisk assistance Valeria Foti Foto Chiara Bersani Scenografi Valeria Foti og Richard Gargiulo Lyd Francesco Rofi Pallone Kostumer Giulia Merlini og Ettore Lombardi Turnétekniker Eva Luna Thomann Teoretisk support Giulia Traversi Bevægelseskonsulent Marta Ciappina Vokaldramaturgi Ernani Maletta, Francesca Dalla Monica Assistent Simone Chiacchiararelli Promovering, kuratering, booking Giulia Traversi Tilgængelighed, kommunikation og pressemateriale Flavia Dalila D’Amico Logistik, organisation, produktion Eleonora Cavallo Administration Chiara Fava Produktion Corpoceleste_C.C.00# Co-produktion Snaporazverein (Samaden, CH), Theaterfestival Boulevard (S-Hertogenbosch, NL) Med støtte fra Alkantara Festival og Centro de, Arte Moderna, Gulbenkian (Lissabon, PRT) Ring Project af Festival Aperto / I Teatri Reggio Emilia Foundation - Bolzano Danza / Haydn Foundation - FOG Triennale Milano, Performing Arts - Torinodanza Festival / Teatro Stabile, di Torino Foundation - Teatro Nazionale Associeret partner Lavanderia a Vapore / Piemonte dal, Vivo Foundation (ITA)






FAQ
Se også






